Skal boligen redesignes?

Der er rigtigt mange ting at tænke på, når man skal redesigne sin bolig. Hvornår ændrer man for meget og hvornår ændrer man for lidt? Og kan ændringerne overhovedet betale sig?

Man kan ændre sin bolig på rigtig mange måder, og man kan arbejde ud fra vidt forskellige designs. Hvis ikke du har en plan på forhånd, risikerer du nemlig at din stil kommer til at stikke i alle retninger, og stuen til sidst slet ikke virker hyggelig.

Start med væggene

Væggene er noget af det vigtigste i et rum, fordi det er noget af det første man bemærker. Og selvom du måske tænker: “Jeg kan da ikke gøre noget ved mine vægge!”, så kan du lære noget andet her. Der er nemlig nogle små fif, der hjælper til at gøre væggene ekstra lækre.

Først skal du vælge, om dine vægge skal være neutrale eller personlige. Hvis de skal være neutrale, kan du male væggene hvide, meget lysgule eller lyseblå, eller i en diskret grå. Men hvis væggene skal være mere personlige og spændende, kan du vælge en lidt mere spændende farve, eller vælge at male eller tapetsere én eller to af væggene i en særlig farve – eller et særligt mønster. Det vil med garanti være et fokuspunkt i værelset!

Fortsæt med møblerne

Hvis du har malet væggene i en neutral farve, så kan du gøre noget lidt mere spændende med møblerne. Hav for eksempel møbler i pangfarver eller spændende mønstre, eller i sjove og forskellige teksturer. Hvis dine vægge derimod er personligt prægede, skal du passe lidt på med at have for spændende møbler – det kan nemlig hurtigt blive for meget og for rodet. Du kan dog godt have en ensfarvet rød sofa, hvis du for eksempel har en væg med et mønster i sort og hvid – men det er de færreste kombinationer, der kan leve sammen her.

Pift op med brugskunst

Når nu du har væggene og møblerne på plads, så er det på tiden at pynte lidt op med mere personligt prægede ting. Her kan du især drage nytte af nogle lækre, nye lamper, som enten er i samme stil som de andre ting eller som stikker helt ud – nærmest som et statement.

Også puder er virkeligt gode til at sætte præg på boligen, og også gulvtæpper kan pifte rummet op. Og hvis du er typen, der er vild med lysestager og vaser, kan disse også hjælpe med at bidrage med farver, teksturer og former i værelset. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser – men prøv nu at tæmme den lidt. ;)

 

Post Tags
About Author: Morten Kofoed

Comments are closed.